Så er der lidt læsestof klar! Følgende artikel blev trykt i Helnæsposten efter at vi havde været på besøg på Helnæs Mølle i September. Vi havde teori og kursus i havkajak og smakkejolle mens vi var der, og afsluttede med en tur rundt i det sydfynske øhav. Sikke en oplevelse.

Kan man få SU for at sejle kajak og smakkejolle?

Fra alle ender af landet og endda fra udlandet samledes vi spændte på Helnæs Mølle. Ingen af os 25 studerende vidste særligt meget om, hvad dagene i det sydfynske ville bringe, men vi var dog sikre på, at vi havde nogle lærerige og uforglemmelige dage i møde.

Nordisk Friluftsliv er et studie, der samler studerende fra flere af de nordiske lande til at studere de forskellige måder livet under åben himmel kan udfolde sig på i Norden. Helnæs var for os mødestedet og udgangspunktet for den uge, hvor vi skulle opleve det danske friluftsliv til søs. Havkajakker og smakkejoller skulle tage os på eventyr i det sydfynske, men først havde vi nogle gode oplevelser på selve Helnæs i vente.

Vejret var med os, og vi kunne nyde sensommersolen de sidste dage i August. Men også efteråret viste sig fra sin mildeste side med masser af sol og varme, også da vi gik ind i September, så vi fik snuset godt til os af landskabet og historien på og omkring Helnæs. Jacob Haahr vores underviser, og en kendt skribent på Helnæsposten, var meget ivrig, for at vi også skulle have en historisk og meget jordnær oplevelse med i vores studie. Ingen af os er i dag i tvivl om hvem, der gav Helnæs en mølle. Det gav lidt stof til eftertanke de efterfølgende morgener, når vi stak hovedet ud af teltet i den tidlige morgenstund, og så Møllen badet i det stærke morgenlys. Pludselig havde den sit eget liv. Den var for os ikke længere blot en gammel mølle ude af drift – den var et vartegn for en egn, og et vidner om en svunden tid.

Der var nok at lave hver eneste dag. Alle skulle have et grundkursus i havkajak og smakkejolle i løbet af de første to dage, og vi havde en del teori at gennemgå også. Det var ren fritid når der skulle laves mad over bålet eller nydes en opvask, inden vi, når mørket trængte sig, på tog endnu en times tid med undervisning.

De første dages forberedelse mundede ud i en længere tur, hvor vi lagde ud fra Helnæs og lod de små typer af fartøjer bære os af sted over vandet mod nye oplevelser. To hold satte af sted for fuld muskelkraft i kajakkerne, og et hold satte jollerne i vandet og håbede på at vinden snart ville spænde sejlene ud.

Hvert tur bød på mange forskellige oplevelse af naturen, fartøjet og ikke mindst vejret, som læseren nu vil høre nærmere om.

Kajak

Lidt over middag blev kursen sat ned langs Helnæs´ vestkyst. Vinden kom fra vest og havde taget til siden formiddagen, så bølgerne rullede ind fra siden på kajakker, der livligt dansede på vandoverflader. Dansen var godt nok lidt uregelmæssig, da de fleste endnu ikke mestrede kajakteknikkerne til fulde, men kursen langs kysten holdt, til vi krydsede over mod Illum. Vi fandt lidt læ på sydsiden af øen, mens vi arbejdede os fremad mod stranden nord for Falsled.

Vi tømte vores bagage af kajakkerne og padlede ud på vandet for lige at træne lidt redningsøvelser igen. Sikkerheden skal man ikke gå på kompromis med!

Efter en utroligt smuk solnedgang, god mad og et godt lejrbål gik vi til ro i det lækre shelter under fyrretræerne ved Damsbo. Bedre kunne man næsten ikke ønske sig starten på turen.

Den næste dag bød på en fantastisk oplevelse af havet. Ud på eftermiddagen lagde vinden sig fuldstændigt, og vi kunne knapt høre vandet skvulpe mod kajakkerne, mens vi gled igennem det spejlblanke vand. Vi havde rundet Sønderhorne og da et marsvin længere fremme skød rygfinnen op gennem vandoverfladen fuldendtes oplevelsen af den vilde danske natur, som viste sig fra sin smukkeste side.

Vi slog lejr for natten ved Dyreborg, og bedst som vi fik slået teltet op kom regnen pludselig ind over os. Vi blev godt våde mens vi satte de sidste pløkker i, men aftensmaden kunne vi spise i ro og mag, mens regnen prikkede på teltdugen. Det var den eneste regn vi fik på hele ture, og efter en nats søvn skinnede morgensolen igen ned til os. Vi besluttede ikke at pakke det hele sammen, men i stedet bruge pladsen til overnatning også den følgende nat. Så vi tog ud i kajakkerne med fiskegrej og rejenet bagpå i håb om at fange lidt godt til aftensmaden. Foruden en smut til Fåborg gik dagen med rejestrygning og muslingesamling, som faktisk gav nok til en lille forret til alle 8 mand. Aftenen var i særklasse mindeværdig. Bål på stranden og en utroligt smuk solnedgang. Da jeg lagde mig i min sovepose på stranden under stjernehimlen var jeg godt træt, men jeg følte mig rig på oplevelser og klar til endnu en dag på havet.

Den sidste dag gik via Bjørnø mod en lejrplads ikke langt fra Fjellebro. Vi fik igen masser af sol. Så meget at det blev til årets vel nok sidste skoldning, men vi nåede vores destination, og kunne veltilfredse trække kajakkerne på land en sidste gang.

Smakkejolle

Præcis som kajakfolket lagde smakkeholdet fra kaj ved den lille bro ved Helnæs Mølle med

kursen ud af Helnæs bugten. De tre joller, Kashmir, Vibe og Vigø, sejlede af sted med en besætning på tre eller fire i hver jolle, med store forventninger til hvad turen ville bringe. Det blev en roligt start da der ikke var meget vind. Bedst som madpakkerne med rugbrød, leverpostej, makrel og andet godt der hører sig til på en sådan friluftstur var taget frem, kom der pludselig vind i sejlene og frokosten måtte vente. Det var ganske nyt for stort set alle besætningsmedlemmer at sejle et fartøj med sejl og derfor opstod der nærmest panik, da det pludselig blæste op. Hovsmanden, som kaptajnen på denne mindre jolle kaldes, råbte ordre når vendinger skulle udføres og vi forsøgte så godt som muligt at omsætte det til praksis. Da vi sejlede op mod vinden, blev der foretaget hyppige vendinger, og efterhånden blev det mere rutinepræget og dermed mindre panik, når der blev meldt ”Klar til vending!” For i virkeligheden er det ikke det store arbejde der skal udføres, for at få de to sejl der er på smakken til at makke ret i en vending. Der er arbejde til max. halvanden mand, og enkelte af os prøvede senere på turen at udføre en vending helt selv, mens resten af besætningen lå og slikkede sol. Men tilbage til den første dags sejlads. Vinden tog til og det samme gjorde bølgerne, og vi forstod hvorfor Jakob Haahr havde beordret os i regntøjet, for med store bølger følger vandsprøjt over rælingen. Jeg sad i den ene side og holdt betaget øje med bølgerne for at være forberedt når der kom en ny skylle. Der var både fascination for dette ukendte fænomen, at sejle en smakkejolle, og en hvis ærefrygt i mine øjne. Som tidligere nævnt blev vi bedre til at klare vendingerne og kunne derfor læne os tilbage og vugge med jollens bevægelser på bølgerne. Vi fandt hurtigt ud af at det var en ganske anden, og knap så krævende måde, sammenlignet med kajak, at sejle på.

Målet for den første dag var Lyø og med god vind nåede vi dertil efter tre-fire timer på vandet. Vi gik i land, fik tømt jollerne for alle vores ting og slog lejr tæt ved strandkanten. Vores lejr bestod af to lavo-telte, der vel bedst kan beskrives som et tippi-lignende telt med en stang i midten og et bålsted. Vi fandt brænde i det omkringliggende hegn og fik lavet mad over bål. Mens aftensmaden blev tilberedt, var vi en flok der roede ud i den ene jolle og satte en ruse og et bundgarn ud, i håb og fangst til den følgende dags aftensmad. Om det lykkedes kan læses senere i artiklen!

Efter lidt hygge med skumfiduser ristet på bålet og varm kakao og kaffe, og en opsamlende snak om dagens togt, gik vi glad og tilfredse i seng.

Den næste morgen blev bålet tændt og havregrøden hængt op i trefoden over bålet, så de sultne maver kunne mættes til dagen strabadser på havet. Det blev en dramatisk dag! Planen var at sejle tilbage ind i Helnæs Bugt og så langt op af den østlige kyst som muligt, hvis vind og vejr tillod det. Vi lagde af sted på næsten blankt vand, som jo er vældig smukt, men en sejljolle har brug for vind. Det kom da også efterhånden som formiddagen blev til middagen, men det kunne ikke måle sig med hvad der havde været dagen forinden. Vi var lige ved at sætte årene i vandet, da et uvejr trak ind over os og havde vind og lårtykke stråler af regn med sig. Endelig var der vind, men omkring en sådan front er der meget skiftende vinde og vi havde svært ved at bestemme hvilken retning vinden kom fra. Pludselig kom et kæmpe vindpust og tog fat i sejlene, hvilket resulterede i at vor kære Kashmir jolle, krængede så meget at der kom vand ind over den ene side. Os fire piger der sejlede jollen den dag, kastede os med skrig og skrål, til den modsatte side for at rette jollen op og det lykkedes. Puha, det var noget af et chok pludselig at tage vand ind, men det var heldigvis ikke mere end at vi kunne forsætte mod Horneland. Vi opgav at bruge den meget skiftende vind til at komme frem, og brugte derfor årene og roede i land ved den første bro tæt ved den vestlige sydspids af Horneland. Her var de to andre joller kommet i land og havde slået lavoen op på en græsplæne, så vi kunne komme ind og få tørt tøj på. Regnen fortsatte lidt endnu, men det lykkedes os at få gang i bålet og lave mad. Desserten blev fangsten fra garnene: en ålekvappe og to fladfisk. Vinden derimod blev ved det meste af natten og vi måtte ned og sikre fortøjningerne ingen vi gik i seng, for at være sikre på at vi havde joller at sejle i de sidste to dage. Jakob Haahr tog hjem og vi var nu på egen hånd resten af turen tilbage til Helnæs Mølle. Det gik i fin stil, dog savnede vi vind, og måtte flere gange have årene frem, specielt på tredje dagen, for at nå til vores overnatningssted i shelteren ved Damsbo. Derfra kunne vi sejle i langsomt tempo, pga. vinden, mod Helnæs Mølle med tid til en dukkert og lidt solbadning fra og i jollen, inden vi nåede i land og kunne takke Vigø, Viben og Kashmir for fire gode dage i godt selskab!

Kajakfolket blev samlet op i bus og kørt tilbage til Helnæs, hvor smakkejollernes besætning allerede ventede. Det var et glædeligt gensyn med Møllen, vores udgangspunkt, og det føltes næsten som at være kommet hjem. Men besøg på Møllen for denne gang var slut, og vi skulle videre med vores studier til andre spændende dele af det danske land.

Tak for denne gang – vi ses forhåbentligt igen!

Af: Iris ”Smakke” Christensen og Andreas ”Kajak” Hansen