Bjåen Fjellstove

På vejen mod Bjåen, som ligger ca. 10km nord for Hovden skisenter, kørte vi forbi Morgedal. En lille bitte flække, der har sat sig på landkortet for noget ganske særligt. ”Skisportens vugge” kaldes det i Norge. Sondre Nordheims Fødeby. Vi besøgte museet ”Norske Skieventyret”, (stort set det eneste byen har at byde på). Ikke noget stort sted, men alligevel interessant. Det fortæller om skienes historien, om Sondre Nordheims og egnes betydning for skisporten, og lidt om Amundsens ekspedition til sydpolen, OL i Lillehammer. Et hyggeligt lille museum. Bagefter klikkede vi skiene på og gik over søen til bakken lige nedenfor Sondres fødehjem. Her stor den på skileik (skileg) og der var mulighed for at gå turen op til den lille hytte hvor Sondre blev født. Spændende at se og bestemt en sjov oplevelse at at stå på ski på de samme bakker som Sondre gjorde. Selvfølgelig fandt vi os en lille kvist vi kunne holde i hånden på vej ned, ligesom folkene fra telemark var kendt for tilbage i tiden.

 Mig, foran Sondre fødehjem. 

Selvfølgelig men kvisten i hånden klar til nedkørslen.

Efter endnu en bustur på en times tid, kørte buschaufføren forkert lige før målet, og kunne ikke få vendt bussen på den smalle, snedækkede vej. Men frem kom vi, og jeg skal love for at Bjåen Fjellstove er et hyggeligt sted med sjæl og charme. Det var Ragnhild Bjåens (den nuværeden ejer) bedstefar, der i sin tid købte det gamle Hotel Børte, , som lå et stykke fra Bjåen, fik det skilt ad bræt for bræt og flytte til stedet hvor det står i dag. Tidligere har selvveste Kong Harald af Norge overnattet på Hotel Børte*, og efter bygningen blev flytte i starten af forrige århundrede fungerede den i en tid som maskingeværstilling for tyske tropper under krigen, og Bedstefar Bjåen hjalp modstandsfolk, der gemte sig rundt omkring på fjeldet. En episode der var lidt anspændt, fortalte Ragnhild, var da en af de mere eftersøgte modstandsfolk befandt sig i huset, samtidig med at en gruppe tyske soldater var der og spise. I dag er huset økologisk certificeret fjellstove, hvor man kan bestille værelser og få mad, og nyde godt af gæstfriheden og de sparsomme men fantastiske rammer, der findes her.

- Velkommen til fjeldet -

Bjåen Fjellstove

 Inde i stuen på Fjellsuen, rigtig meget hygge.

Ugen i Bjåen gav noget helt særligt til gruppen. Vi fik virkelig opbygget et godt fællesskab fordi rammer og roen gav os tid og mulighed for det. Samtidig kom vi tættere på historien om livet og folkene, der boede og levede på Fjeldet. Det har været hårdt og har været på naturens præmisser, og det var spændende at lære lidt af det i praksis. Vi fik sat Rypesnarrer op, dog fangede vi ingen, men til gengæld fik vi fisk i nettet, der var sat ud under isen. Alt sammen noget Ragnhild viste og tog os med til. Tidligere har dette været vigtige føde- og indtægtskilder for folkene i området, men i dag er det ved at forsvinde.

I ugens løb fik vi trænet lavinesikkerhed, skredlære, og kom på smukke dagsture rudt omkring på fjeldene i nærområdet. Vejret var med os. Klart og solrigt, men sneen var ikke til at spøge med. Virkelig ustabil, og særligt på første dagstur mærkede drøn på drøn, hvor snelag kollapsede under os, og sneen sank en centimeter eller to. Først lidt ubehageligt, men sidenhen en interessant oplevelse, som gav stof til eftertanke. Faktisk er jeg personligt virkelig glad for at have oplevet det så mange  gange i sikre rammer, så man kender til oplevelsen og kan være ekstra opmærksom en anden gang det skulle ske på en tur. En gang var det dog lidt ubehageligt. Vi gik en hel gruppe på et lidt brat parti. Ikke noget, der efter bogen skulle være lavinezone, men alligevel en ret god hældning, da der lyder et gevaldig drøn og sneen sætter sig et godt stykke under hele gruppen. Over os flækker kanten af en skavl af og rutsjer ned mod os – stopper efter nogle meter. Alle står stille. Det var lidt af et ”wake up call”. Det var ikke stejlt til at hele siden begynde at skride, men det var et tydeligt signal til os om at sneen ikke er til at spøge med. Vi gik væk fra det stejle område og besluttede os for at køre ned igen i stedet for at forsøge at nå toppen. Et rigtigt fornuftigt vagt. Og vi havde en helt fantastisk nedkørsel i høj solskin og uberørt sne. Lækker dag.

Søgning efter "omkomne" i lavineøvelse

Godaften i snehulen

Ugen i Bjåen blev afslutte med en snehuletur på to overnatninger. Jeg var i Sissels gruppe, og som vejleder vandt hun min totale uforbeholdne respekt. Jeg følte mig i de sikreste og mest kompetente hænder jeg kan forestille mig. Det gav virkelig gode oplevelser med orientering på fjeldet og overnatning i samt udgravning af snehule og flatmarksgrubb. På turen så vi spor efter rendyr og for en kort stund svævede en kongeørn på himlen over os. Fantastisk!

I bussen på vej hjem til Bø var jeg helt udmattet og mæt af indtryk og alt det jeg havde lært. Jeg vil til enhver tid gøre det igen og anbefale andre at tage til området. Det er smukt.

*(Med stor sandsynlighed boede kongen i værelse 5 – Det værelse Peter og jeg fik. Vi vælger i hvert fald selv at være stærkt overbeviste om at vores værelse var og er ”Kongeværelset”. )

Vinterskovtur i området nær Bø

Efter en lille uges tid på HIT var det tid til den første tur. Todages overnatningstur i nærområdet med overnatning i det fri, enten i "gapahuk" (bivuak/shelter) eller under en gran. I grupperne havde vi to 2.-års-studerende med som vejledere. Isak og Christian hed vores. Super flinke og hjælpsomme, og de havde en masse gode erfaringer, som vi fik stor nytte af. Vi blev kørt ud i taxaer til vores startsted, og derfra skulle vi så over de næste to dage begive os gennem området og ende tilbage i Bø på Beverøya Camping, hvor vi skulle bo den kommende uge. Isak og christian havde lagt en lidt ambitiøs plan, som udfra kortet at dømme virkede rigtigt spændende. Først gik vi lidt langs vejen, men efter mindre end 1 km gik det off-road opad. Det gik stødt og roligt op over, men det var lidt stejlt for os nybegyndere, og tempoet blev ikke helt som Isak og Christian havde håbet på. Vi fandt et sted lidt tidligere end beregnet til vores lejr, men hvilket sted. God plads til gapahuk, masser af døde træet til brænde og en lækker bålplads. God aftensmad og lidt hygge rundt om bålet, ahh. Så var vi klare til at krybe i poserne.

Lige inden vi slog lejr første dag

Dag 2. Smuk morgenefter en kold nat. Det frøs ned til i hvert fald -12° så det var lidt koldt at komme ud af posen, men da solens morgenstråler smilede ned over landskabet fra den himmel var det alligevel ikke så svært.

Godmorgen!

Lejren blev pakket og forladt ved 10-tiden. Lidt senere end planlagt, men med rigelige mængder af hygge og fornøjelse selvom vores vand smagte af blårøg og aske, fordi vi valgte at smelte sne i stedet for at drikke klamt vand fra den lille sø vi lå ved. Set bagspejlet, så ved jeg ikke rigtigt, hvad der var værst! 

Afsted vi fløj og efter knap 500 meter ramte vi første uforudsete forhindring. Det er på kortet lignede en flad højderyg havde på sydsiden en 10-15 m lodret klippe... så vi måtte gå udenom. det blev til en noget længere omvej end antaget. Vi endte ved flere og endnu større klipper, så på 2.-dagen nåede på ikke tilnærmelsesvis det der var plan. Fjeldtoppen Maskat skulle vi op på, men vi endte i stedet med at overtage en af de andre gruppers lejr, som de havde brugt ved første overnatning. Der var lang vej hjem.

Rigtig god stemning trods de lange omveje. Snart var der sat gapahuk op og bålet brændte godt og varmt. Det var også nødvendigt med et godt bål, for temperaturen faldt stødt og roligt til ca. kummefryserkulde. Termometret viste -18° da jeg gjorde mit ly under en stor gran klar. Den første nat havde vi haft minus 12-13°, og der havde jeg småfrosset lidt, så det var med en smule gru i maven, at jeg krøb til køjs. Denne nat havde jeg gjort alt hvad jeg kunne for at holde varmen. Rygsækken var simpelthen tømt for ting og tøj. Alt der kan isolere kan man vel ligesågodt bruge. Og det blev en fantastisk nat. Jeg sov til kl 5 om morgenen uden at vågne en eneste gang. De sidste par timer lå jeg og vente g drejede mig lidt, men da lyset fra solen så småt vækkede vinterlandskabet til en ny dag, var jeg fuldt tanket op. Iskold frisk luft i lungerne kombineret med en unik oplevelse, som denne nat var for mig, må være den bedste medicin for sjælen. 

Godmorgen i posen! Ca. -20° udenfor.

Øksen skal bruges når der hentes vand

Svært fremkommeligt terræn, ja!

Igen en dag med strålende sol. Det første stykke vej hen over isen på Tveitvatna gik let. Frostluften satte sig i næseborerne, solstålerne i øjnene og vi satte afsted på den sidste dagsmarch. Det skulle blive en lang dag med svært terræn (igen). I hvert fald svært i forhold til vore kundskaber på ski. Selvom den mest af vejen gik nedad, var der rigeligt at se til med af finde en brugbar og sikke rute. Gennem skov og over klippe. Derefter langs en tilsneet sommervej. Til sidst et langt og tungt stræk, langs vejene i dalen. Det sidste kunne vi godt have været foruden, særligt de to afsluttende kilometer ind til vores destination, som vi tilbagelagde til fods. Set var dog ikke noget der kune kaste en skygge over turen, der som helhed var ganske uforglemmelig.

Bø, Telemark

Sidste modul. Vi var 8 der sammen tog Oslobåden fra København. En rigtig luksusrejse. Godt nok skal man leve med live partyband ala "noget man tror der er løgn", men lækkert at kunne sove godt og vågne op til solopgang over Oslofjordens isede vand.

Så var vi kommet til "Det Kolde Nord". Så manglede vi bare en togtur på ca. 2 timer. Lækker og let rejse.

-

Høgskolen i Telemark (HIT) beliggende i skønne Bø. Mellem fjeldene ligger skolen med fantastisk adgang i skov, fjeld og vand. -Og i tillæg  er har skolen i sig selv et rigt studentermiljø og rigtigt gode faciliteter. Uhm, for en lækker skole at læse på.
Først blev vi inkvarteret lidt udenfor byen i et slags medborgerhus, eller noget i den stil. ikke noget specielt, men det var et fint sted at sove. Den daglige gåtur til skolen tog ca. 20 min. så det var ikke det store problem. Faktisk var det meget rart at få lidt luft til hovedet inden forelæsningerne. På et punkt adskiller undervisningen i Norge sig fra den vi har modtaget på de andre moduler. Både i SVerige og danmark har der været meget fokus på diskussioner og deltagelse fra vores side, mens vi i Norge i langt overvejende grad har sidder til forelæsninger. Lidt tungt... Til gengæld er nordmændene fantastisk når det kommer til praksis. Allerede i løbet af de første par dage fik vi utroligt meget godt at vide og erfare omkring vinterfriluftslivet. Den centrale færdighed er naturligt nok skiløbet. Personligt blev jeg lidt overrasket over hvor stor en del af friluftlivet i Vinter-Norge (og andre kolde steder), der er baseret på basale skikundskaber. Skiene er transportmiddel på de turer man nu vælger at gå på. Det var min klare forventning, men skiene må være mere end, hvis det skal fungere. Næsten alt kan med fordel gøres med ski på. Det er praktisk talt ens forlængede fødder. Først når lejren er lavet og sne er stampet, kan man gå på sneen uden at synke i. Det blev jeg lidt overrasket over, men det blev hurtigt det mest naturlige i verden for mig, når jeg er på sne.

Stockholm

Siden hjemkomsten fra Hambugerö lå studiet nærmest helt brak. Godt nok var der lidt opgaveskrivning i november, men det var til at overkomme. Den 7. Januar satte jeg mig i flyet til Arlanda Flygplats nord for Stockholm. Blot en lille times flyvning, og så begyndte min humør at blive tunet ind på nye oplevelser med nordiske friluftstraditioner i teori og praksis.

Et dejligt gensyn i lufthavnen var det, men også en lidt kaotisk tur med offentlig transport. Det var ikke svært at finde vej til GIH (lige ved Djurgården Stadion), men det tog lidt tid, da lufthavnen ikke lige just ligger ved Stockholm. Godt modtaget på skolen, og derefter videre til indlogering på Hellasgården lidt syd for byen. Vi skulle bo i små hytter med plads til tre til fire personer i hver. I det hele taget er Hellesgården et rigtig godt sted at bo. hyggeligt, lækker sauna og et isfrit hul i søen til at få "det kolde gys" efter saunaturen.

Anden dag i Stockholm var afsat til et sejt træk med fremmlæggelser af alle de opgaver, men på tredjedagen (Søndag) kom vi ud på skridskor (skøjter) på ØIP (Østermalms IdrottsPlats).

Kalle instruerer på isen (ØIP)

Med de første grundlæggende færdigheder på plads var vi klare til at bevæge os us på naturisen i skærgården.

Inden den første tur på naturisen

Isen ved Solsidan var mildest talt elendig, 

men det var alligevel en oplevelse at begive sig afsted over det knagende ujævne underlag.

...men solen smilede ned, og vi fik fint vejr da vi trænede kast med redningslinerne

En aften blev der også tid til en lidt anden (men udpræget svensk oplevelse) nemlig Bandy. Super hyggeligt; og som det hører sig til så havde Hasse sørget for rigeligt med gløgg i termoser til os alle. Efter sigende har man kun (rigtigt) været til bandykamp, hvis lægterne har været indhyllet i en tåge af gløggdamp. Vi bidrog i hvert fald med til skyen.

Hammerby fører, men det vendte i de sidste minutter.

Gløgg og hygge på lægterne. "Skål" Thomas!

Den store skøjtetur blev i stedet til en skitur pga. sne på isen. Det var ikke helt til at skøjte i, desværre. Longfärdsskiskoåkning er utroligt vejrafhængigt. Der skal helt masser af kulde til, men helst ingen sne, så det kan være lidt svært at planlægge turer lang tid i forvejen, men det betød på ingen måde at vi ikke kunne nyde de to overnatninger vi havde på Gålö syd for Stockholm. 

Lidt mere typisk svensk kultur. Pølse med brød og rekesalat. Selvfølgelig tilberedt over bål

Hasse med russerhuen, senere kalde en "Hassehue"

Isfiskning! Fangst: Ingenting...

Så blev det tid til den længe ventede og frygtede plurringsøvelse, og ja, det var koldt. Men det var faktisk også godt at opleve, at rygsækken bar en oppe, og at det rimeligt let at få varmen igen. (Vi skiftede til tørt tøj på isen, hvilket ikke var så slemt endda, men vi tog selvfølgelig en saunatur bagefter, når nu vi havde muligheden).

To skøre kugler...

Martin lod en skøjte ligge på bunden, men klarede at beholde brillerne på!

Mere undervisning. Peter Schantz tog os med ud på en lang gåtur, gennem svensk historie. Natursynet gennem tiden fremstod for os som spor i landskab, parkerne og bygningerne. Interessant at man med åbne øjne en god portion nysgerrighed kan får så meget ud af det der ligger ligefor fødderne af én. Det gælder om at undre sig over det åbentlyse! -som Peter sagde.

Et stop ved P.H. Lings frilufsgrav. Et minde om at idrætten og friluftslivet før i tiden lå nært op og ned af hinanden

Peter Schantz sang en vise om "Brunsviken" i den skønne pavillon. Et overraskende indslag, der først fik et lille midfølende smil frem, men kort efter vandt det respekt, og vi blev en oplevelse rigere

Omslag i vejret! Plusgrader og tørvejr, men så kom frosten igen. Sneen på isen var smeltet til vand og frosset som fin ny is. Med solen stående højt på himlen fik en fantastisk dag hvor vi tilbagelagde ca. 3 svenske mil (30km) på skærgården is mellem øer og næs. Fantastisk!

Afsted over isen

Et stop ved en populær klatreklippe. Om sommeren klatrer folk direkte fra både og op ad væggen

Over en sejlrende. Den gamle hvide is er flækket og ny mørk is har frosset hele sammen igen

Sen lunch. Pølser på bål

Smuk solnedgang ved Dalarö. "Tak for en dejlig dag"

Laura, Iris, Vinje, Hasse og jeg fik en sidste tur på søerne nær Hellasgården på vores sidste hele dag i Stockholm.

Ditte og jeg havde nogle timer inden vi skulle flyve hjemad igen. Det blev til en tur på Vasamuseet. Et spektakulært syn og en utrolig historie, der knytter sig til skibet. Bestem et besøg værd

"Tak Stockholm,  for en masse gode oplevelser"

Så kom turen til Sverige!

Vi mødtes en stor del af os i København ved DGI-byen, hvor vi skulle med bussen til Göteborg. En rigtig flot solskinsmorgen i slutningen af Oktober. Tydelig gensynsglæde og lystig snak prægede ventetiden på bussen, som var forsinket. Men vi kom dog af sted til sidst.

På Ericssons Terminal i Göteborg blev vi hentet af Staffan (ham skal der fortælles meget mere om), og vi blev kørt videre nordpå mod den norske grænse. Til vores store overraskelse blev landskabet mere og mere snefyldt. Og til sidste måtte bussen sætte os af omkring 6 kilometer fra vores mål. Vejene var for små og glatte til bussen, så vi måtte gå de sidste kilometer til vores lejrplads. Et rigtig lækkert sted som drives af en flink dame. Se stedet på linket. http://www.vastsverige.com/en/Tanum/products/45192/Flotemarkens-Vildmarkscamp/

Mængden af sne overraskede os da vi ankom.

I det hele taget fremstår denne skovtur som noget helt særligt imellem alle de mange forskellige indtryk og oplevelser vi har haft. Vi blev modtaget af Stefan, den anden halvdel af den fantastiske duo, på campen, og nu kunne roen og stemningen af "det simple friluftsliv" sænke sig. Dagene i Flötemarken kom til at byde på meget forskelligt. Svampeplukning, bålhygge, snittearbejde og fletning med granrødder, pizzabagning i reflektorovne ved bålet, laks tilberedt i jordovn, og meget andet. Vi lærte også at samle gløder op med de bare fingre! Meget af dette er der ingen billeder til desværre, men her kommer et på billeder, der siger lidt om stemningen og roen i skoven. 

Opsætning af lejren var det første der skulle ske. Sneen ryddes og granris lægger som isolering.

Morgentåge lige før solopgang.

Solopgang

Vi blev hentet i bus efter vores fire dage i skoven. På vejen mod Hambugerö, hvor vi skulle bo den næste tid, slog vi et smut forbi helleristningerne i Tanum. Et spændende historisk indslag, der kan sætte vores eget naturforhold og natursyn ind i en tidsmæssig ramme, der for mit vedkommende vække eftertænksomhed.

Indlogering på Hamburgerö Gamla Skola. Klassiske Svensk-røde træhuse, med let slidte gulvbrædder og masser af charme. I skolestuen havde vi en del teoriundervisning, men takket være Stefan og Staffan gik det sjældent stille for sig. Man kan undervise i det svenske folks natursyns udvikling gennem tiden ved at bruge kusten som talerør for en bestemt tid eller epoke. På den måde giver billeder, digte og sange et indblik i natursynet. Dette kan gøres formelt og tjekket i undervisning med powerpoint osv. men når man undervises af to fantastiske personligheder, der samtidig er fritidsmusikanter... ja, så tager undervisningen ofte en anden for...

Undervisning!?

En anden spændende undervisning, var da Klas Sandell tog os med på tidsvandring, 

tilbage til jæger- og bondestenalder.

Kulturen, naturen og "det hårde liv ved kysten" blev tydeligt for alle gennem de dage vi havde i vestkystens skærgård. Til sidst nåede vi et kort visit på Väderöerne, som ligger nogle kilometer fra kysten. I dag er det i højsommeren et yndet turistmål for sejlere, men for år tilbage, var det er isoleret minisamfund, der husede fyrpassere og lodser, som skulle hjælpe med sikkerheder til søs i de lumske vande.

Et udpluk fra Island

Island er så øde og råt, så smuk og betagende… og pisse vådt!

Vi havde fantastisk mange gode oplevelser på Island. Her i billederne er nogle af de bedste gengivet, men der var naturligvis mange flere. Af dem der ikke er billeder af er der bl.a. rideturen. Godt nok nogle dovne turistheste, der gjorde lige hvad de selv ville, men da vi efter et par timer var ved at være hjemme igen fik den alligevel i galop – alt hvad remme og tøjler kunne holde, og endda så meget så man var ved at tvivle på at det holdt. En super oplevelse. De ting der er billeder fra er vandfaldet Gullfoss, et af Islands største, som vi også på bedste turistvis besøgte samme aften som vi også så Geysir. Begge naturseværdigheder i verdensklasse.

Der er billedet fra en utroligt smukt solskinsdag i fjeldene (hvor vores lille gruppe kom for sent hjem til forelæsning) og flere fra en sejlende våd, der sent vil blive glemt. Dels fordi det er den vådeste og koldeste dag jeg husker… (det var helt sygt!) … og dels fordi badet i den knapt 40 gr. varme bæk var en unik oplevelse. Så er der i øvrigt billeder fra egenfærden på fjeldet med navigation og smukke udsigter, samt grottetur, stor ICESAR bil og til sidst landskabssprækker ved Þingvellir (Thingvellir).

Helt sikkert et land der giver sine gæster noget helt særligt.

Så er der lidt læsestof klar! Følgende artikel blev trykt i Helnæsposten efter at vi havde været på besøg på Helnæs Mølle i September. Vi havde teori og kursus i havkajak og smakkejolle mens vi var der, og afsluttede med en tur rundt i det sydfynske øhav. Sikke en oplevelse.

Kan man få SU for at sejle kajak og smakkejolle?

Fra alle ender af landet og endda fra udlandet samledes vi spændte på Helnæs Mølle. Ingen af os 25 studerende vidste særligt meget om, hvad dagene i det sydfynske ville bringe, men vi var dog sikre på, at vi havde nogle lærerige og uforglemmelige dage i møde.

Nordisk Friluftsliv er et studie, der samler studerende fra flere af de nordiske lande til at studere de forskellige måder livet under åben himmel kan udfolde sig på i Norden. Helnæs var for os mødestedet og udgangspunktet for den uge, hvor vi skulle opleve det danske friluftsliv til søs. Havkajakker og smakkejoller skulle tage os på eventyr i det sydfynske, men først havde vi nogle gode oplevelser på selve Helnæs i vente.

Vejret var med os, og vi kunne nyde sensommersolen de sidste dage i August. Men også efteråret viste sig fra sin mildeste side med masser af sol og varme, også da vi gik ind i September, så vi fik snuset godt til os af landskabet og historien på og omkring Helnæs. Jacob Haahr vores underviser, og en kendt skribent på Helnæsposten, var meget ivrig, for at vi også skulle have en historisk og meget jordnær oplevelse med i vores studie. Ingen af os er i dag i tvivl om hvem, der gav Helnæs en mølle. Det gav lidt stof til eftertanke de efterfølgende morgener, når vi stak hovedet ud af teltet i den tidlige morgenstund, og så Møllen badet i det stærke morgenlys. Pludselig havde den sit eget liv. Den var for os ikke længere blot en gammel mølle ude af drift – den var et vartegn for en egn, og et vidner om en svunden tid.

Der var nok at lave hver eneste dag. Alle skulle have et grundkursus i havkajak og smakkejolle i løbet af de første to dage, og vi havde en del teori at gennemgå også. Det var ren fritid når der skulle laves mad over bålet eller nydes en opvask, inden vi, når mørket trængte sig, på tog endnu en times tid med undervisning.

De første dages forberedelse mundede ud i en længere tur, hvor vi lagde ud fra Helnæs og lod de små typer af fartøjer bære os af sted over vandet mod nye oplevelser. To hold satte af sted for fuld muskelkraft i kajakkerne, og et hold satte jollerne i vandet og håbede på at vinden snart ville spænde sejlene ud.

Hvert tur bød på mange forskellige oplevelse af naturen, fartøjet og ikke mindst vejret, som læseren nu vil høre nærmere om.

Kajak

Lidt over middag blev kursen sat ned langs Helnæs´ vestkyst. Vinden kom fra vest og havde taget til siden formiddagen, så bølgerne rullede ind fra siden på kajakker, der livligt dansede på vandoverflader. Dansen var godt nok lidt uregelmæssig, da de fleste endnu ikke mestrede kajakteknikkerne til fulde, men kursen langs kysten holdt, til vi krydsede over mod Illum. Vi fandt lidt læ på sydsiden af øen, mens vi arbejdede os fremad mod stranden nord for Falsled.

Vi tømte vores bagage af kajakkerne og padlede ud på vandet for lige at træne lidt redningsøvelser igen. Sikkerheden skal man ikke gå på kompromis med!

Efter en utroligt smuk solnedgang, god mad og et godt lejrbål gik vi til ro i det lækre shelter under fyrretræerne ved Damsbo. Bedre kunne man næsten ikke ønske sig starten på turen.

Den næste dag bød på en fantastisk oplevelse af havet. Ud på eftermiddagen lagde vinden sig fuldstændigt, og vi kunne knapt høre vandet skvulpe mod kajakkerne, mens vi gled igennem det spejlblanke vand. Vi havde rundet Sønderhorne og da et marsvin længere fremme skød rygfinnen op gennem vandoverfladen fuldendtes oplevelsen af den vilde danske natur, som viste sig fra sin smukkeste side.

Vi slog lejr for natten ved Dyreborg, og bedst som vi fik slået teltet op kom regnen pludselig ind over os. Vi blev godt våde mens vi satte de sidste pløkker i, men aftensmaden kunne vi spise i ro og mag, mens regnen prikkede på teltdugen. Det var den eneste regn vi fik på hele ture, og efter en nats søvn skinnede morgensolen igen ned til os. Vi besluttede ikke at pakke det hele sammen, men i stedet bruge pladsen til overnatning også den følgende nat. Så vi tog ud i kajakkerne med fiskegrej og rejenet bagpå i håb om at fange lidt godt til aftensmaden. Foruden en smut til Fåborg gik dagen med rejestrygning og muslingesamling, som faktisk gav nok til en lille forret til alle 8 mand. Aftenen var i særklasse mindeværdig. Bål på stranden og en utroligt smuk solnedgang. Da jeg lagde mig i min sovepose på stranden under stjernehimlen var jeg godt træt, men jeg følte mig rig på oplevelser og klar til endnu en dag på havet.

Den sidste dag gik via Bjørnø mod en lejrplads ikke langt fra Fjellebro. Vi fik igen masser af sol. Så meget at det blev til årets vel nok sidste skoldning, men vi nåede vores destination, og kunne veltilfredse trække kajakkerne på land en sidste gang.

Smakkejolle

Præcis som kajakfolket lagde smakkeholdet fra kaj ved den lille bro ved Helnæs Mølle med

kursen ud af Helnæs bugten. De tre joller, Kashmir, Vibe og Vigø, sejlede af sted med en besætning på tre eller fire i hver jolle, med store forventninger til hvad turen ville bringe. Det blev en roligt start da der ikke var meget vind. Bedst som madpakkerne med rugbrød, leverpostej, makrel og andet godt der hører sig til på en sådan friluftstur var taget frem, kom der pludselig vind i sejlene og frokosten måtte vente. Det var ganske nyt for stort set alle besætningsmedlemmer at sejle et fartøj med sejl og derfor opstod der nærmest panik, da det pludselig blæste op. Hovsmanden, som kaptajnen på denne mindre jolle kaldes, råbte ordre når vendinger skulle udføres og vi forsøgte så godt som muligt at omsætte det til praksis. Da vi sejlede op mod vinden, blev der foretaget hyppige vendinger, og efterhånden blev det mere rutinepræget og dermed mindre panik, når der blev meldt ”Klar til vending!” For i virkeligheden er det ikke det store arbejde der skal udføres, for at få de to sejl der er på smakken til at makke ret i en vending. Der er arbejde til max. halvanden mand, og enkelte af os prøvede senere på turen at udføre en vending helt selv, mens resten af besætningen lå og slikkede sol. Men tilbage til den første dags sejlads. Vinden tog til og det samme gjorde bølgerne, og vi forstod hvorfor Jakob Haahr havde beordret os i regntøjet, for med store bølger følger vandsprøjt over rælingen. Jeg sad i den ene side og holdt betaget øje med bølgerne for at være forberedt når der kom en ny skylle. Der var både fascination for dette ukendte fænomen, at sejle en smakkejolle, og en hvis ærefrygt i mine øjne. Som tidligere nævnt blev vi bedre til at klare vendingerne og kunne derfor læne os tilbage og vugge med jollens bevægelser på bølgerne. Vi fandt hurtigt ud af at det var en ganske anden, og knap så krævende måde, sammenlignet med kajak, at sejle på.

Målet for den første dag var Lyø og med god vind nåede vi dertil efter tre-fire timer på vandet. Vi gik i land, fik tømt jollerne for alle vores ting og slog lejr tæt ved strandkanten. Vores lejr bestod af to lavo-telte, der vel bedst kan beskrives som et tippi-lignende telt med en stang i midten og et bålsted. Vi fandt brænde i det omkringliggende hegn og fik lavet mad over bål. Mens aftensmaden blev tilberedt, var vi en flok der roede ud i den ene jolle og satte en ruse og et bundgarn ud, i håb og fangst til den følgende dags aftensmad. Om det lykkedes kan læses senere i artiklen!

Efter lidt hygge med skumfiduser ristet på bålet og varm kakao og kaffe, og en opsamlende snak om dagens togt, gik vi glad og tilfredse i seng.

Den næste morgen blev bålet tændt og havregrøden hængt op i trefoden over bålet, så de sultne maver kunne mættes til dagen strabadser på havet. Det blev en dramatisk dag! Planen var at sejle tilbage ind i Helnæs Bugt og så langt op af den østlige kyst som muligt, hvis vind og vejr tillod det. Vi lagde af sted på næsten blankt vand, som jo er vældig smukt, men en sejljolle har brug for vind. Det kom da også efterhånden som formiddagen blev til middagen, men det kunne ikke måle sig med hvad der havde været dagen forinden. Vi var lige ved at sætte årene i vandet, da et uvejr trak ind over os og havde vind og lårtykke stråler af regn med sig. Endelig var der vind, men omkring en sådan front er der meget skiftende vinde og vi havde svært ved at bestemme hvilken retning vinden kom fra. Pludselig kom et kæmpe vindpust og tog fat i sejlene, hvilket resulterede i at vor kære Kashmir jolle, krængede så meget at der kom vand ind over den ene side. Os fire piger der sejlede jollen den dag, kastede os med skrig og skrål, til den modsatte side for at rette jollen op og det lykkedes. Puha, det var noget af et chok pludselig at tage vand ind, men det var heldigvis ikke mere end at vi kunne forsætte mod Horneland. Vi opgav at bruge den meget skiftende vind til at komme frem, og brugte derfor årene og roede i land ved den første bro tæt ved den vestlige sydspids af Horneland. Her var de to andre joller kommet i land og havde slået lavoen op på en græsplæne, så vi kunne komme ind og få tørt tøj på. Regnen fortsatte lidt endnu, men det lykkedes os at få gang i bålet og lave mad. Desserten blev fangsten fra garnene: en ålekvappe og to fladfisk. Vinden derimod blev ved det meste af natten og vi måtte ned og sikre fortøjningerne ingen vi gik i seng, for at være sikre på at vi havde joller at sejle i de sidste to dage. Jakob Haahr tog hjem og vi var nu på egen hånd resten af turen tilbage til Helnæs Mølle. Det gik i fin stil, dog savnede vi vind, og måtte flere gange have årene frem, specielt på tredje dagen, for at nå til vores overnatningssted i shelteren ved Damsbo. Derfra kunne vi sejle i langsomt tempo, pga. vinden, mod Helnæs Mølle med tid til en dukkert og lidt solbadning fra og i jollen, inden vi nåede i land og kunne takke Vigø, Viben og Kashmir for fire gode dage i godt selskab!

Kajakfolket blev samlet op i bus og kørt tilbage til Helnæs, hvor smakkejollernes besætning allerede ventede. Det var et glædeligt gensyn med Møllen, vores udgangspunkt, og det føltes næsten som at være kommet hjem. Men besøg på Møllen for denne gang var slut, og vi skulle videre med vores studier til andre spændende dele af det danske land.

Tak for denne gang – vi ses forhåbentligt igen!

Af: Iris ”Smakke” Christensen og Andreas ”Kajak” Hansen