Bjåen Fjellstove

På vejen mod Bjåen, som ligger ca. 10km nord for Hovden skisenter, kørte vi forbi Morgedal. En lille bitte flække, der har sat sig på landkortet for noget ganske særligt. ”Skisportens vugge” kaldes det i Norge. Sondre Nordheims Fødeby. Vi besøgte museet ”Norske Skieventyret”, (stort set det eneste byen har at byde på). Ikke noget stort sted, men alligevel interessant. Det fortæller om skienes historien, om Sondre Nordheims og egnes betydning for skisporten, og lidt om Amundsens ekspedition til sydpolen, OL i Lillehammer. Et hyggeligt lille museum. Bagefter klikkede vi skiene på og gik over søen til bakken lige nedenfor Sondres fødehjem. Her stor den på skileik (skileg) og der var mulighed for at gå turen op til den lille hytte hvor Sondre blev født. Spændende at se og bestemt en sjov oplevelse at at stå på ski på de samme bakker som Sondre gjorde. Selvfølgelig fandt vi os en lille kvist vi kunne holde i hånden på vej ned, ligesom folkene fra telemark var kendt for tilbage i tiden.

 Mig, foran Sondre fødehjem. 

Selvfølgelig men kvisten i hånden klar til nedkørslen.

Efter endnu en bustur på en times tid, kørte buschaufføren forkert lige før målet, og kunne ikke få vendt bussen på den smalle, snedækkede vej. Men frem kom vi, og jeg skal love for at Bjåen Fjellstove er et hyggeligt sted med sjæl og charme. Det var Ragnhild Bjåens (den nuværeden ejer) bedstefar, der i sin tid købte det gamle Hotel Børte, , som lå et stykke fra Bjåen, fik det skilt ad bræt for bræt og flytte til stedet hvor det står i dag. Tidligere har selvveste Kong Harald af Norge overnattet på Hotel Børte*, og efter bygningen blev flytte i starten af forrige århundrede fungerede den i en tid som maskingeværstilling for tyske tropper under krigen, og Bedstefar Bjåen hjalp modstandsfolk, der gemte sig rundt omkring på fjeldet. En episode der var lidt anspændt, fortalte Ragnhild, var da en af de mere eftersøgte modstandsfolk befandt sig i huset, samtidig med at en gruppe tyske soldater var der og spise. I dag er huset økologisk certificeret fjellstove, hvor man kan bestille værelser og få mad, og nyde godt af gæstfriheden og de sparsomme men fantastiske rammer, der findes her.

- Velkommen til fjeldet -

Bjåen Fjellstove

 Inde i stuen på Fjellsuen, rigtig meget hygge.

Ugen i Bjåen gav noget helt særligt til gruppen. Vi fik virkelig opbygget et godt fællesskab fordi rammer og roen gav os tid og mulighed for det. Samtidig kom vi tættere på historien om livet og folkene, der boede og levede på Fjeldet. Det har været hårdt og har været på naturens præmisser, og det var spændende at lære lidt af det i praksis. Vi fik sat Rypesnarrer op, dog fangede vi ingen, men til gengæld fik vi fisk i nettet, der var sat ud under isen. Alt sammen noget Ragnhild viste og tog os med til. Tidligere har dette været vigtige føde- og indtægtskilder for folkene i området, men i dag er det ved at forsvinde.

I ugens løb fik vi trænet lavinesikkerhed, skredlære, og kom på smukke dagsture rudt omkring på fjeldene i nærområdet. Vejret var med os. Klart og solrigt, men sneen var ikke til at spøge med. Virkelig ustabil, og særligt på første dagstur mærkede drøn på drøn, hvor snelag kollapsede under os, og sneen sank en centimeter eller to. Først lidt ubehageligt, men sidenhen en interessant oplevelse, som gav stof til eftertanke. Faktisk er jeg personligt virkelig glad for at have oplevet det så mange  gange i sikre rammer, så man kender til oplevelsen og kan være ekstra opmærksom en anden gang det skulle ske på en tur. En gang var det dog lidt ubehageligt. Vi gik en hel gruppe på et lidt brat parti. Ikke noget, der efter bogen skulle være lavinezone, men alligevel en ret god hældning, da der lyder et gevaldig drøn og sneen sætter sig et godt stykke under hele gruppen. Over os flækker kanten af en skavl af og rutsjer ned mod os – stopper efter nogle meter. Alle står stille. Det var lidt af et ”wake up call”. Det var ikke stejlt til at hele siden begynde at skride, men det var et tydeligt signal til os om at sneen ikke er til at spøge med. Vi gik væk fra det stejle område og besluttede os for at køre ned igen i stedet for at forsøge at nå toppen. Et rigtigt fornuftigt vagt. Og vi havde en helt fantastisk nedkørsel i høj solskin og uberørt sne. Lækker dag.

Søgning efter "omkomne" i lavineøvelse

Godaften i snehulen

Ugen i Bjåen blev afslutte med en snehuletur på to overnatninger. Jeg var i Sissels gruppe, og som vejleder vandt hun min totale uforbeholdne respekt. Jeg følte mig i de sikreste og mest kompetente hænder jeg kan forestille mig. Det gav virkelig gode oplevelser med orientering på fjeldet og overnatning i samt udgravning af snehule og flatmarksgrubb. På turen så vi spor efter rendyr og for en kort stund svævede en kongeørn på himlen over os. Fantastisk!

I bussen på vej hjem til Bø var jeg helt udmattet og mæt af indtryk og alt det jeg havde lært. Jeg vil til enhver tid gøre det igen og anbefale andre at tage til området. Det er smukt.

*(Med stor sandsynlighed boede kongen i værelse 5 – Det værelse Peter og jeg fik. Vi vælger i hvert fald selv at være stærkt overbeviste om at vores værelse var og er ”Kongeværelset”. )

Vinterskovtur i området nær Bø

Efter en lille uges tid på HIT var det tid til den første tur. Todages overnatningstur i nærområdet med overnatning i det fri, enten i "gapahuk" (bivuak/shelter) eller under en gran. I grupperne havde vi to 2.-års-studerende med som vejledere. Isak og Christian hed vores. Super flinke og hjælpsomme, og de havde en masse gode erfaringer, som vi fik stor nytte af. Vi blev kørt ud i taxaer til vores startsted, og derfra skulle vi så over de næste to dage begive os gennem området og ende tilbage i Bø på Beverøya Camping, hvor vi skulle bo den kommende uge. Isak og christian havde lagt en lidt ambitiøs plan, som udfra kortet at dømme virkede rigtigt spændende. Først gik vi lidt langs vejen, men efter mindre end 1 km gik det off-road opad. Det gik stødt og roligt op over, men det var lidt stejlt for os nybegyndere, og tempoet blev ikke helt som Isak og Christian havde håbet på. Vi fandt et sted lidt tidligere end beregnet til vores lejr, men hvilket sted. God plads til gapahuk, masser af døde træet til brænde og en lækker bålplads. God aftensmad og lidt hygge rundt om bålet, ahh. Så var vi klare til at krybe i poserne.

Lige inden vi slog lejr første dag

Dag 2. Smuk morgenefter en kold nat. Det frøs ned til i hvert fald -12° så det var lidt koldt at komme ud af posen, men da solens morgenstråler smilede ned over landskabet fra den himmel var det alligevel ikke så svært.

Godmorgen!

Lejren blev pakket og forladt ved 10-tiden. Lidt senere end planlagt, men med rigelige mængder af hygge og fornøjelse selvom vores vand smagte af blårøg og aske, fordi vi valgte at smelte sne i stedet for at drikke klamt vand fra den lille sø vi lå ved. Set bagspejlet, så ved jeg ikke rigtigt, hvad der var værst! 

Afsted vi fløj og efter knap 500 meter ramte vi første uforudsete forhindring. Det er på kortet lignede en flad højderyg havde på sydsiden en 10-15 m lodret klippe... så vi måtte gå udenom. det blev til en noget længere omvej end antaget. Vi endte ved flere og endnu større klipper, så på 2.-dagen nåede på ikke tilnærmelsesvis det der var plan. Fjeldtoppen Maskat skulle vi op på, men vi endte i stedet med at overtage en af de andre gruppers lejr, som de havde brugt ved første overnatning. Der var lang vej hjem.

Rigtig god stemning trods de lange omveje. Snart var der sat gapahuk op og bålet brændte godt og varmt. Det var også nødvendigt med et godt bål, for temperaturen faldt stødt og roligt til ca. kummefryserkulde. Termometret viste -18° da jeg gjorde mit ly under en stor gran klar. Den første nat havde vi haft minus 12-13°, og der havde jeg småfrosset lidt, så det var med en smule gru i maven, at jeg krøb til køjs. Denne nat havde jeg gjort alt hvad jeg kunne for at holde varmen. Rygsækken var simpelthen tømt for ting og tøj. Alt der kan isolere kan man vel ligesågodt bruge. Og det blev en fantastisk nat. Jeg sov til kl 5 om morgenen uden at vågne en eneste gang. De sidste par timer lå jeg og vente g drejede mig lidt, men da lyset fra solen så småt vækkede vinterlandskabet til en ny dag, var jeg fuldt tanket op. Iskold frisk luft i lungerne kombineret med en unik oplevelse, som denne nat var for mig, må være den bedste medicin for sjælen. 

Godmorgen i posen! Ca. -20° udenfor.

Øksen skal bruges når der hentes vand

Svært fremkommeligt terræn, ja!

Igen en dag med strålende sol. Det første stykke vej hen over isen på Tveitvatna gik let. Frostluften satte sig i næseborerne, solstålerne i øjnene og vi satte afsted på den sidste dagsmarch. Det skulle blive en lang dag med svært terræn (igen). I hvert fald svært i forhold til vore kundskaber på ski. Selvom den mest af vejen gik nedad, var der rigeligt at se til med af finde en brugbar og sikke rute. Gennem skov og over klippe. Derefter langs en tilsneet sommervej. Til sidst et langt og tungt stræk, langs vejene i dalen. Det sidste kunne vi godt have været foruden, særligt de to afsluttende kilometer ind til vores destination, som vi tilbagelagde til fods. Set var dog ikke noget der kune kaste en skygge over turen, der som helhed var ganske uforglemmelig.