Bø, Telemark

Sidste modul. Vi var 8 der sammen tog Oslobåden fra København. En rigtig luksusrejse. Godt nok skal man leve med live partyband ala "noget man tror der er løgn", men lækkert at kunne sove godt og vågne op til solopgang over Oslofjordens isede vand.

Så var vi kommet til "Det Kolde Nord". Så manglede vi bare en togtur på ca. 2 timer. Lækker og let rejse.

-

Høgskolen i Telemark (HIT) beliggende i skønne Bø. Mellem fjeldene ligger skolen med fantastisk adgang i skov, fjeld og vand. -Og i tillæg  er har skolen i sig selv et rigt studentermiljø og rigtigt gode faciliteter. Uhm, for en lækker skole at læse på.
Først blev vi inkvarteret lidt udenfor byen i et slags medborgerhus, eller noget i den stil. ikke noget specielt, men det var et fint sted at sove. Den daglige gåtur til skolen tog ca. 20 min. så det var ikke det store problem. Faktisk var det meget rart at få lidt luft til hovedet inden forelæsningerne. På et punkt adskiller undervisningen i Norge sig fra den vi har modtaget på de andre moduler. Både i SVerige og danmark har der været meget fokus på diskussioner og deltagelse fra vores side, mens vi i Norge i langt overvejende grad har sidder til forelæsninger. Lidt tungt... Til gengæld er nordmændene fantastisk når det kommer til praksis. Allerede i løbet af de første par dage fik vi utroligt meget godt at vide og erfare omkring vinterfriluftslivet. Den centrale færdighed er naturligt nok skiløbet. Personligt blev jeg lidt overrasket over hvor stor en del af friluftlivet i Vinter-Norge (og andre kolde steder), der er baseret på basale skikundskaber. Skiene er transportmiddel på de turer man nu vælger at gå på. Det var min klare forventning, men skiene må være mere end, hvis det skal fungere. Næsten alt kan med fordel gøres med ski på. Det er praktisk talt ens forlængede fødder. Først når lejren er lavet og sne er stampet, kan man gå på sneen uden at synke i. Det blev jeg lidt overrasket over, men det blev hurtigt det mest naturlige i verden for mig, når jeg er på sne.

Stockholm

Siden hjemkomsten fra Hambugerö lå studiet nærmest helt brak. Godt nok var der lidt opgaveskrivning i november, men det var til at overkomme. Den 7. Januar satte jeg mig i flyet til Arlanda Flygplats nord for Stockholm. Blot en lille times flyvning, og så begyndte min humør at blive tunet ind på nye oplevelser med nordiske friluftstraditioner i teori og praksis.

Et dejligt gensyn i lufthavnen var det, men også en lidt kaotisk tur med offentlig transport. Det var ikke svært at finde vej til GIH (lige ved Djurgården Stadion), men det tog lidt tid, da lufthavnen ikke lige just ligger ved Stockholm. Godt modtaget på skolen, og derefter videre til indlogering på Hellasgården lidt syd for byen. Vi skulle bo i små hytter med plads til tre til fire personer i hver. I det hele taget er Hellesgården et rigtig godt sted at bo. hyggeligt, lækker sauna og et isfrit hul i søen til at få "det kolde gys" efter saunaturen.

Anden dag i Stockholm var afsat til et sejt træk med fremmlæggelser af alle de opgaver, men på tredjedagen (Søndag) kom vi ud på skridskor (skøjter) på ØIP (Østermalms IdrottsPlats).

Kalle instruerer på isen (ØIP)

Med de første grundlæggende færdigheder på plads var vi klare til at bevæge os us på naturisen i skærgården.

Inden den første tur på naturisen

Isen ved Solsidan var mildest talt elendig, 

men det var alligevel en oplevelse at begive sig afsted over det knagende ujævne underlag.

...men solen smilede ned, og vi fik fint vejr da vi trænede kast med redningslinerne

En aften blev der også tid til en lidt anden (men udpræget svensk oplevelse) nemlig Bandy. Super hyggeligt; og som det hører sig til så havde Hasse sørget for rigeligt med gløgg i termoser til os alle. Efter sigende har man kun (rigtigt) været til bandykamp, hvis lægterne har været indhyllet i en tåge af gløggdamp. Vi bidrog i hvert fald med til skyen.

Hammerby fører, men det vendte i de sidste minutter.

Gløgg og hygge på lægterne. "Skål" Thomas!

Den store skøjtetur blev i stedet til en skitur pga. sne på isen. Det var ikke helt til at skøjte i, desværre. Longfärdsskiskoåkning er utroligt vejrafhængigt. Der skal helt masser af kulde til, men helst ingen sne, så det kan være lidt svært at planlægge turer lang tid i forvejen, men det betød på ingen måde at vi ikke kunne nyde de to overnatninger vi havde på Gålö syd for Stockholm. 

Lidt mere typisk svensk kultur. Pølse med brød og rekesalat. Selvfølgelig tilberedt over bål

Hasse med russerhuen, senere kalde en "Hassehue"

Isfiskning! Fangst: Ingenting...

Så blev det tid til den længe ventede og frygtede plurringsøvelse, og ja, det var koldt. Men det var faktisk også godt at opleve, at rygsækken bar en oppe, og at det rimeligt let at få varmen igen. (Vi skiftede til tørt tøj på isen, hvilket ikke var så slemt endda, men vi tog selvfølgelig en saunatur bagefter, når nu vi havde muligheden).

To skøre kugler...

Martin lod en skøjte ligge på bunden, men klarede at beholde brillerne på!

Mere undervisning. Peter Schantz tog os med ud på en lang gåtur, gennem svensk historie. Natursynet gennem tiden fremstod for os som spor i landskab, parkerne og bygningerne. Interessant at man med åbne øjne en god portion nysgerrighed kan får så meget ud af det der ligger ligefor fødderne af én. Det gælder om at undre sig over det åbentlyse! -som Peter sagde.

Et stop ved P.H. Lings frilufsgrav. Et minde om at idrætten og friluftslivet før i tiden lå nært op og ned af hinanden

Peter Schantz sang en vise om "Brunsviken" i den skønne pavillon. Et overraskende indslag, der først fik et lille midfølende smil frem, men kort efter vandt det respekt, og vi blev en oplevelse rigere

Omslag i vejret! Plusgrader og tørvejr, men så kom frosten igen. Sneen på isen var smeltet til vand og frosset som fin ny is. Med solen stående højt på himlen fik en fantastisk dag hvor vi tilbagelagde ca. 3 svenske mil (30km) på skærgården is mellem øer og næs. Fantastisk!

Afsted over isen

Et stop ved en populær klatreklippe. Om sommeren klatrer folk direkte fra både og op ad væggen

Over en sejlrende. Den gamle hvide is er flækket og ny mørk is har frosset hele sammen igen

Sen lunch. Pølser på bål

Smuk solnedgang ved Dalarö. "Tak for en dejlig dag"

Laura, Iris, Vinje, Hasse og jeg fik en sidste tur på søerne nær Hellasgården på vores sidste hele dag i Stockholm.

Ditte og jeg havde nogle timer inden vi skulle flyve hjemad igen. Det blev til en tur på Vasamuseet. Et spektakulært syn og en utrolig historie, der knytter sig til skibet. Bestem et besøg værd

"Tak Stockholm,  for en masse gode oplevelser"

Så kom turen til Sverige!

Vi mødtes en stor del af os i København ved DGI-byen, hvor vi skulle med bussen til Göteborg. En rigtig flot solskinsmorgen i slutningen af Oktober. Tydelig gensynsglæde og lystig snak prægede ventetiden på bussen, som var forsinket. Men vi kom dog af sted til sidst.

På Ericssons Terminal i Göteborg blev vi hentet af Staffan (ham skal der fortælles meget mere om), og vi blev kørt videre nordpå mod den norske grænse. Til vores store overraskelse blev landskabet mere og mere snefyldt. Og til sidste måtte bussen sætte os af omkring 6 kilometer fra vores mål. Vejene var for små og glatte til bussen, så vi måtte gå de sidste kilometer til vores lejrplads. Et rigtig lækkert sted som drives af en flink dame. Se stedet på linket. http://www.vastsverige.com/en/Tanum/products/45192/Flotemarkens-Vildmarkscamp/

Mængden af sne overraskede os da vi ankom.

I det hele taget fremstår denne skovtur som noget helt særligt imellem alle de mange forskellige indtryk og oplevelser vi har haft. Vi blev modtaget af Stefan, den anden halvdel af den fantastiske duo, på campen, og nu kunne roen og stemningen af "det simple friluftsliv" sænke sig. Dagene i Flötemarken kom til at byde på meget forskelligt. Svampeplukning, bålhygge, snittearbejde og fletning med granrødder, pizzabagning i reflektorovne ved bålet, laks tilberedt i jordovn, og meget andet. Vi lærte også at samle gløder op med de bare fingre! Meget af dette er der ingen billeder til desværre, men her kommer et på billeder, der siger lidt om stemningen og roen i skoven. 

Opsætning af lejren var det første der skulle ske. Sneen ryddes og granris lægger som isolering.

Morgentåge lige før solopgang.

Solopgang

Vi blev hentet i bus efter vores fire dage i skoven. På vejen mod Hambugerö, hvor vi skulle bo den næste tid, slog vi et smut forbi helleristningerne i Tanum. Et spændende historisk indslag, der kan sætte vores eget naturforhold og natursyn ind i en tidsmæssig ramme, der for mit vedkommende vække eftertænksomhed.

Indlogering på Hamburgerö Gamla Skola. Klassiske Svensk-røde træhuse, med let slidte gulvbrædder og masser af charme. I skolestuen havde vi en del teoriundervisning, men takket være Stefan og Staffan gik det sjældent stille for sig. Man kan undervise i det svenske folks natursyns udvikling gennem tiden ved at bruge kusten som talerør for en bestemt tid eller epoke. På den måde giver billeder, digte og sange et indblik i natursynet. Dette kan gøres formelt og tjekket i undervisning med powerpoint osv. men når man undervises af to fantastiske personligheder, der samtidig er fritidsmusikanter... ja, så tager undervisningen ofte en anden for...

Undervisning!?

En anden spændende undervisning, var da Klas Sandell tog os med på tidsvandring, 

tilbage til jæger- og bondestenalder.

Kulturen, naturen og "det hårde liv ved kysten" blev tydeligt for alle gennem de dage vi havde i vestkystens skærgård. Til sidst nåede vi et kort visit på Väderöerne, som ligger nogle kilometer fra kysten. I dag er det i højsommeren et yndet turistmål for sejlere, men for år tilbage, var det er isoleret minisamfund, der husede fyrpassere og lodser, som skulle hjælpe med sikkerheder til søs i de lumske vande.

Et udpluk fra Island

Island er så øde og råt, så smuk og betagende… og pisse vådt!

Vi havde fantastisk mange gode oplevelser på Island. Her i billederne er nogle af de bedste gengivet, men der var naturligvis mange flere. Af dem der ikke er billeder af er der bl.a. rideturen. Godt nok nogle dovne turistheste, der gjorde lige hvad de selv ville, men da vi efter et par timer var ved at være hjemme igen fik den alligevel i galop – alt hvad remme og tøjler kunne holde, og endda så meget så man var ved at tvivle på at det holdt. En super oplevelse. De ting der er billeder fra er vandfaldet Gullfoss, et af Islands største, som vi også på bedste turistvis besøgte samme aften som vi også så Geysir. Begge naturseværdigheder i verdensklasse.

Der er billedet fra en utroligt smukt solskinsdag i fjeldene (hvor vores lille gruppe kom for sent hjem til forelæsning) og flere fra en sejlende våd, der sent vil blive glemt. Dels fordi det er den vådeste og koldeste dag jeg husker… (det var helt sygt!) … og dels fordi badet i den knapt 40 gr. varme bæk var en unik oplevelse. Så er der i øvrigt billeder fra egenfærden på fjeldet med navigation og smukke udsigter, samt grottetur, stor ICESAR bil og til sidst landskabssprækker ved Þingvellir (Thingvellir).

Helt sikkert et land der giver sine gæster noget helt særligt.