onsdag den 23. februar 2011

Så kom turen til Sverige!

Vi mødtes en stor del af os i København ved DGI-byen, hvor vi skulle med bussen til Göteborg. En rigtig flot solskinsmorgen i slutningen af Oktober. Tydelig gensynsglæde og lystig snak prægede ventetiden på bussen, som var forsinket. Men vi kom dog af sted til sidst.
På Ericssons Terminal i Göteborg blev vi hentet af Staffan (ham skal der fortælles meget mere om), og vi blev kørt videre nordpå mod den norske grænse. Til vores store overraskelse blev landskabet mere og mere snefyldt. Og til sidste måtte bussen sætte os af omkring 6 kilometer fra vores mål. Vejene var for små og glatte til bussen, så vi måtte gå de sidste kilometer til vores lejrplads. Et rigtig lækkert sted som drives af en flink dame. Se stedet på linket. http://www.vastsverige.com/en/Tanum/products/45192/Flotemarkens-Vildmarkscamp/

Mængden af sne overraskede os da vi ankom.


I det hele taget fremstår denne skovtur som noget helt særligt imellem alle de mange forskellige indtryk og oplevelser vi har haft. Vi blev modtaget af Stefan, den anden halvdel af den fantastiske duo, på campen, og nu kunne roen og stemningen af "det simple friluftsliv" sænke sig. Dagene i Flötemarken kom til at byde på meget forskelligt. Svampeplukning, bålhygge, snittearbejde og fletning med granrødder, pizzabagning i reflektorovne ved bålet, laks tilberedt i jordovn, og meget andet. Vi lærte også at samle gløder op med de bare fingre! Meget af dette er der ingen billeder til desværre, men her kommer et på billeder, der siger lidt om stemningen og roen i skoven. 


Opsætning af lejren var det første der skulle ske. Sneen ryddes og granris lægger som isolering.

Morgentåge lige før solopgang.

Solopgang


Vi blev hentet i bus efter vores fire dage i skoven. På vejen mod Hambugerö, hvor vi skulle bo den næste tid, slog vi et smut forbi helleristningerne i Tanum. Et spændende historisk indslag, der kan sætte vores eget naturforhold og natursyn ind i en tidsmæssig ramme, der for mit vedkommende vække eftertænksomhed.


Indlogering på Hamburgerö Gamla Skola. Klassiske Svensk-røde træhuse, med let slidte gulvbrædder og masser af charme. I skolestuen havde vi en del teoriundervisning, men takket være Stefan og Staffan gik det sjældent stille for sig. Man kan undervise i det svenske folks natursyns udvikling gennem tiden ved at bruge kusten som talerør for en bestemt tid eller epoke. På den måde giver billeder, digte og sange et indblik i natursynet. Dette kan gøres formelt og tjekket i undervisning med powerpoint osv. men når man undervises af to fantastiske personligheder, der samtidig er fritidsmusikanter... ja, så tager undervisningen ofte en anden for...


Undervisning!?


En anden spændende undervisning, var da Klas Sandell tog os med på tidsvandring, 
tilbage til jæger- og bondestenalder.

Kulturen, naturen og "det hårde liv ved kysten" blev tydeligt for alle gennem de dage vi havde i vestkystens skærgård. Til sidst nåede vi et kort visit på Väderöerne, som ligger nogle kilometer fra kysten. I dag er det i højsommeren et yndet turistmål for sejlere, men for år tilbage, var det er isoleret minisamfund, der husede fyrpassere og lodser, som skulle hjælpe med sikkerheder til søs i de lumske vande.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar