Vinterskovtur i området nær Bø

Efter en lille uges tid på HIT var det tid til den første tur. Todages overnatningstur i nærområdet med overnatning i det fri, enten i "gapahuk" (bivuak/shelter) eller under en gran. I grupperne havde vi to 2.-års-studerende med som vejledere. Isak og Christian hed vores. Super flinke og hjælpsomme, og de havde en masse gode erfaringer, som vi fik stor nytte af. Vi blev kørt ud i taxaer til vores startsted, og derfra skulle vi så over de næste to dage begive os gennem området og ende tilbage i Bø på Beverøya Camping, hvor vi skulle bo den kommende uge. Isak og christian havde lagt en lidt ambitiøs plan, som udfra kortet at dømme virkede rigtigt spændende. Først gik vi lidt langs vejen, men efter mindre end 1 km gik det off-road opad. Det gik stødt og roligt op over, men det var lidt stejlt for os nybegyndere, og tempoet blev ikke helt som Isak og Christian havde håbet på. Vi fandt et sted lidt tidligere end beregnet til vores lejr, men hvilket sted. God plads til gapahuk, masser af døde træet til brænde og en lækker bålplads. God aftensmad og lidt hygge rundt om bålet, ahh. Så var vi klare til at krybe i poserne.

Lige inden vi slog lejr første dag

Dag 2. Smuk morgenefter en kold nat. Det frøs ned til i hvert fald -12° så det var lidt koldt at komme ud af posen, men da solens morgenstråler smilede ned over landskabet fra den himmel var det alligevel ikke så svært.

Godmorgen!

Lejren blev pakket og forladt ved 10-tiden. Lidt senere end planlagt, men med rigelige mængder af hygge og fornøjelse selvom vores vand smagte af blårøg og aske, fordi vi valgte at smelte sne i stedet for at drikke klamt vand fra den lille sø vi lå ved. Set bagspejlet, så ved jeg ikke rigtigt, hvad der var værst! 

Afsted vi fløj og efter knap 500 meter ramte vi første uforudsete forhindring. Det er på kortet lignede en flad højderyg havde på sydsiden en 10-15 m lodret klippe... så vi måtte gå udenom. det blev til en noget længere omvej end antaget. Vi endte ved flere og endnu større klipper, så på 2.-dagen nåede på ikke tilnærmelsesvis det der var plan. Fjeldtoppen Maskat skulle vi op på, men vi endte i stedet med at overtage en af de andre gruppers lejr, som de havde brugt ved første overnatning. Der var lang vej hjem.

Rigtig god stemning trods de lange omveje. Snart var der sat gapahuk op og bålet brændte godt og varmt. Det var også nødvendigt med et godt bål, for temperaturen faldt stødt og roligt til ca. kummefryserkulde. Termometret viste -18° da jeg gjorde mit ly under en stor gran klar. Den første nat havde vi haft minus 12-13°, og der havde jeg småfrosset lidt, så det var med en smule gru i maven, at jeg krøb til køjs. Denne nat havde jeg gjort alt hvad jeg kunne for at holde varmen. Rygsækken var simpelthen tømt for ting og tøj. Alt der kan isolere kan man vel ligesågodt bruge. Og det blev en fantastisk nat. Jeg sov til kl 5 om morgenen uden at vågne en eneste gang. De sidste par timer lå jeg og vente g drejede mig lidt, men da lyset fra solen så småt vækkede vinterlandskabet til en ny dag, var jeg fuldt tanket op. Iskold frisk luft i lungerne kombineret med en unik oplevelse, som denne nat var for mig, må være den bedste medicin for sjælen. 

Godmorgen i posen! Ca. -20° udenfor.

Øksen skal bruges når der hentes vand

Svært fremkommeligt terræn, ja!

Igen en dag med strålende sol. Det første stykke vej hen over isen på Tveitvatna gik let. Frostluften satte sig i næseborerne, solstålerne i øjnene og vi satte afsted på den sidste dagsmarch. Det skulle blive en lang dag med svært terræn (igen). I hvert fald svært i forhold til vore kundskaber på ski. Selvom den mest af vejen gik nedad, var der rigeligt at se til med af finde en brugbar og sikke rute. Gennem skov og over klippe. Derefter langs en tilsneet sommervej. Til sidst et langt og tungt stræk, langs vejene i dalen. Det sidste kunne vi godt have været foruden, særligt de to afsluttende kilometer ind til vores destination, som vi tilbagelagde til fods. Set var dog ikke noget der kune kaste en skygge over turen, der som helhed var ganske uforglemmelig.